En varm sommerdag blev til en blæsende aften. Bane 6 blev sat, hvilket i aften gav nogle gode krydsben.
OBS! Dommeren havde benyttet 2 separate ure til de 2 starter. Resultatlisten er nu korrigeret, således at tiden følger samme ur, og herefter korrigeret 1 gang i programmet Sailwave.
Yderligere er Merlin kommet på resultatlisten nu.
Startprocedure til 10. sejlads blev skudt i gang efter den lange ferie. Herefter var det småt med skud, men flag og truthorn klarede signalerne. Bane 8 var sat, og umiddelbart svag vind. Heldigvis kom der lidt mere luft ude i fjorden.
Bøjerne er nærmest usynlige uden flag, men det lykkedes at komme rundt. Flot felt med spilerne sat og Kajbjergskoven som baggrund.
En lun aften med mere end frisk vind. Så alle kom hurtigt rundt på bane 3. En ældre folkebåd måtte udgå, da et stykke nylakeret træværk hang frit under bommen, hvor der ikke burde hænge.
Det var ikke kun i Kerteminde, at weekenden omkring lørdag den 11. juni 2011 stod i sejlsportens tegn, hvor det 13. Sail Extreme-arrangement blev afviklet. Også i Nyborg Sejlforening var der gang i aktiviteterne.
Her havde et par af klubbens forældre stablet et TORM Enkel kapsejlads-arrangement på benene. Syv nye sejlere i alderen 8-13 deltog, og faktisk var det med fuldt overlæg, at kapsejladsen fandt sted på samme tid, som Sail Extreme foregik lidt længere mod nord.
Let sydvestlig vind og bane 8. En del vindspring rundt omkring på banen, så konkurrenterne var skiftevis foran og bag.
OBS! resultatet er foreløbigt, da der indgivet protest, som er under behandling.
OBS! resultatet bliver ændret snarest.
DEN 46 Pulverhelsen diskvalificeres i 8. sejlads, og sejlads 1-7 genberegnes med DEN 46 Pulverheksens nye reviderede mål.
En god varm aften på vandet. Bane 2 var sat, og med vestenvind var der op/ned-bane mellem mærke 4 og 2. Desværre var der en kollision med stor materiel skade til følge.
OBS! Resultatet er foreløbigt, da der er indgivet protest, som er under behandling.
OBS! resultatet ændret efter protestbehandling. DEN 240 Chip diskvalificeres pga. protest i henhold til regel 10.
Protest mellem Jess og Fister. Begge både diskvalificeres, Fister i henhold til regel 10 – og Jess i henhold til regel 14.
Vresen Rundt gælder i 2011 – som forsøg – som Klubmesterskab, således at det selvfølgelig kun er NSF-både der kan blive klubmestre.
Læs mere i indbydelsen her : Vresen Rundt 2011 Invitation
Ingen vind blev til svag til let vind, da vi kom ud i startområdet. En rolig sejlads hvor spileren kunne luftes flere gange. Senest tilkomne deltager, Nordisk Folkebåd DEN 415 Saffi, måtte dog springe et par ben over pga. den lette vind, og dermed udgå.







