Turbøjer
DS & NSF’s turbøjer i Nyborg Fjord
Til glæde for NSF´s medlemmer bliver der hvert år udlagt turbøjer i Nyborg Fjord til fri afbenyttelse af NSF´s medlemmer, blot disse fører foreningens stander. Bøjerne er udlagt ved: Kajbjergskoven, Kalkovnsskoven og ved Slipshavn. Anvisning for brug af NSFs udlagte Bade og Frokostbøjer. Overnatning frarådes.
- At man fører NSFs stander og har betalt kontingent
- Benyttelse af bøjerne sker på skippers eget ansvar. Og husk, at selv den stærkeste kæde kan have et svagt led.
- Ønskes samme bøje benyttet af flere fartøjer er det dog en selvfølge, at først ankomne båd bestemmer, om man skal ligge på siden, eller om der skal fortøjes ved agterenden.
- Er der problemer med de udlagte bøjer, eller har man gode forslag kan der rettes henvendelse til NSFs Tur- og Bøjeudvalgs formand Alex Savange eller en af slaverne Ove, Thorkild, Søren eller Hans.
Positionerne for bøjerne er
| Lokalitet | Bredde | Længde | Dybde |
| DS bøjen ved Holckenhavn | 55°17´872 | 10°46´967 | |
| Slipshavn havn | 55° 17´30 | 10°49´69 | 2,0 m |
| NSF bøjen v/Slipshavn hangar N (pt. udgået) | 55°17´271 | 10°49´457 | 4,0 m |
| NSF bøjen v/Slipshavn hangar S | 55°17´244 | 10°49´386 | 4,0 m |
| NSF bøjen v/Slipshavn syd for golfbane (Wagners bøje) | 55°17´43 | 10°49´44 | 2,2 m |
| NSF bøjen v/Kalkovn skoven | 55°17´466 | 10°47´451 | 2,5 m |
| NSF bøjen v/nordenden af Kajbjerg skoven N | 55°16´700 | 10°47´410 | 3,3 m |
| NSF bøjen v/nordenden af Kajbjerg skoven S | 55°16´659 | 10°47´361 | 3,1 m |
| NSF bøjen v/nordenden af Kajbjerg skoven W (tættest under land) | 55°16´701 | 10°47´332 | 2,2 m |
Lidt omkring NFS s og DS bøjer på fjorden.
Først i maj måned 03 skulle vi lægge bøjerne ud , men de tre bøjer ved nordenden af Kajbjerg skoven, samt DS bøjens kæder var rådnet (tæret) op. Efter anskaffelse af ny rustfri kæde (forsøg) samt koordination med vores 2 frømænd Calle og Søren, går der alligevel lidt tid.
Men nu er bøjerne i orden her fra sidst i juni måned. Vi vil gerne takke vores effektive frømænd for deres indsats med udskiftning og eftersyn af det under vandet, vi ville ikke kunne klare jobbet uden dem, da vi er blevet ældre og ikke kan dykke og svømme mere. Thorkild ville gå til bunds med sådan en tung kørestol, og undertegnede ved heller ikke, om alt det jern i hoften ville trække ham ned, og Ove har vist nok vandskræk.
På et tidspunkt kunne vi godt tænke os, at der var nogle yngre interesserede, som kunne komme i lære med bøjearbejdet, da vi gamle ikke holder evigt. Vi har haft den første lærling med ud , og det var vores fremragende formand for Tur- og Bøjeudvalget Axel Rønå. Han fik sin ilddåb på fordækket af ”Havnebyggeren” i vestlig kuling. Men så fik han også veltillavet æggekage med flæsk , fremtryllet af Anna Margrethe, samt en øl og et glas vodka, der måtte erstatte den gamle dansk, vi havde sat næsen op efter og tjent dagen før ved noget skole optimist sejlads, og som vores ellers udmærkede formand havde låst inde. ( Han er nok bange for vi skal blive drikfældige).
Her er navnene på dem der yder indstats med bøjeudlægningen: Søren fra Horisont dykker og efterser Calle dykker og efterser Erik Norman laver bøjebefæstninger til cementklodserne Alex Jørgensen lægger båd (LINE) til, når vi sejler de tunge klodser ud Thorkild er bådfører og sørger for at holde motoren i gang Ove knokler i båden med kæder, og sørger for nye standere på bøjerne Hans er også med, samt leder og fordeler .Axel Rønå er ny lærling (på prøve) Lizzi betaler udgifterne På Tur og Bøjeudvalgets vegne Hans.







