Benyttelse af masteskur

 Regler for benyttelse af masteskur.

Masteskuret kan benyttes til opbevaring  af master og bomme tilhørende foreningens medlemmer.

Stående og løbende rig, samt andet udstyr må ikke opbevares i masteskuret.

……………………………………………..

Oplægningsperioden for master og bomme i skuret løber fra 1. oktober til og med 30. april (generelt)

Pris for oplægning i denne periode er kr. 175,-.

Alle master skal være ude af masteskuret til 1. maj.

Opbevaring af master i masteskuret er for egen regning og risiko, uden erstatningsansvar for Nyborg Sejlforening.

Master skal straks ved indlægning påsættes manillamærke med navn, adresse og tlf. nummer på ejer.

Mærket skal sidde i den ende af masten der vender mod indgangen til skuret.

Master der ikke er forsynet med navn og adresse på ejer, vil blive fremlyst i “Tågehornet”, og såfremt ejer ikke giver sig til kende indenfor 14 dage,vil masten blive fjernet fra masteskuret og placeret ved havnens åbne mastereol.

Inden masterne placeres, skal alle vanter, stag, salingshorn, antenner mv. afmonteres.

Fald skal være fastgjort tæt til masten såfremt disse ikke er trukket ud.

Rulleforstag kan fastgøres tæt til masten.

De på mastereolerne angivne mastelængder for indlægning af master skal respekteres, dette for optimal udnyttelse af pladsen. Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, skal klubhusformanden kontaktes for anvisning af plads.

Såfremt et medlem skulle få behov for at have sin mast liggende i en sommerperiode grundet sygdom, bortrejse, renovering af både eller andet, hvor båden ikke er i vandet, kan opbevaring i masteskuret aftales med klubhusformanden. Sommerpris kr. 175,-.

Overtrædelse af disse regler vil medføre, at masterne fjernes fra masteskuret for ejerens risiko, eller i bedste fald flyttes til anden placering i skuret.

………………………………………….

Optimist og juniorafdeling har i sommerperioden (1. maj – 30. september) opbevaring af sejl/rig mv., i masteskuret, hvorfor den lille mastereol fjernes den 1. maj, og opsættes igen den 1. oktober.

Dette af hensyn til bedre adgangsforhold og arbejdsforhold i masteskuret.

/JR

 

  • NSF-kalender

  • Billeder fra sejladser

    			Nyborg Sejlforening posted a photo:	 			Nyborg Sejlforening posted a photo:	 			Nyborg Sejlforening posted a photo:	 			Nyborg Sejlforening posted a photo:	 			Nyborg Sejlforening posted a photo: